Meginbowle sange

Sange kan udtrykke fællesskab. Til MeginBowlestævnerne 2013 og 14 sang vi disse sange om vores små dejlige joller.

2013

 

Meginsang

(mel danmark nu blunder)


Megin, du sejler i verden ind,
danser på solens stråler.
Jollen klukker med fjordens vind
farten a`er min gamle kind,
sejler, imens det dugger,
bølgerne blidt mig vugger.

Meginsejler i hverdags tøj
drukner i travle dage,
byen taler med larm og støj,
bilerne hoster med gammel røg!
Hør, nu hvor jollen lokker,
næsten som kirkeklokker!

MeginBowlen hvert eneste år
hen over nye fjorde.
Sejlerne med længsel går
efter dyst og en kaffetår,
starter på rad og rækker,
sejler, hvor blæsten trækker.

Meginhufer ved kølens bund
tegner i køl-vandets striber.
Farten plasker ved jollens mund,
svæver let over sten og grund!
Stagen som holder sejlet,
skødet har vinden pejlet.

Meginjoller på søen blå
krydser ved kyst og klinter.
Sandet som solen skinner på
lokker os til en tur at gå.
Hør, nu hvor ternen skriger,
lige bag revlens diger.

Meginsejler i jollens bug
styrer mod nye kyster.
Bølgen driller og gir et sug,
solen glitrer i sejlets dug.
Sejler for hele livet
- her blir så meget givet!


Paul Chr. Arnbak, 2013

 

2014

Sidst opdateret d. 25-04-2018 19:36:28