Vedtægter

Vedtægter gældende fra 18.8.2012

MEGINclub Danmarks vedtægter blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i forbindelse med afholdelsen af Meginbowlen 2003 den 23. aug. på Tårupgård Ungdomsskole. Enkelt vedtægtsændringer blev vedtaget på generalforsamlingen 18. aug. 2012.

Vedtægter gældende fra 18.8.2012

MEGINclub Danmarks vedtægter som blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i forbindelse med afholdelsen af Meginbowlen 2003 den 23. aug. på Tårupgård Ungdomsskole. Enkelt vedtægtsændringer blev vedtaget på generalforsamlingen 18. aug. 2012.

§ 1. Foreningens navn er MEGINclub Danmark, hjemmehørende i Mariagerfjord kommune, Nordjylland..

§ 2. a) Foreningens formål er, gennem kommunikation og koordinering, at støtte personer og foreninger der aktivt anvender Meginjoller og Stor Megin til sejlads og andre aktiviteter.
b) Foreningen driver hjemmesiden www.meginclub.dk med den tilhørende aktivitetskalender, nyhedsmailsystem samt en database med Meginregistret. Alle ejere af en Meginjolle eller Stor Megin har ret til optagelse i Meginregistret .
c) Foreningen forestår afholdelsen af det årlige mesterskab i meginsejlads kaldet Meginbowlen. Foreningen skal sikre at Meginbowlen afholdes efter de normer og regler, der er fastlagt i de oprindelige tegninger og designspecifikkationer for Meginjoller og Stor Megin af Peer Bruun. Hver Meginjolle skal medbringe min. 100 kg ballast (dødvægt) på sejladserne.

§ 3. a) Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Denne afholdes hvert år i forbindelse den årlige sejlads om Meginbowlen. Generalforsamlingen indvarsles i kalenderen på www.meginclub.dk sammen med invitationen til årets sejlads om Meginbowlen. Invitationen til Meginbowlen/generalforsamlingen skal udsendes seneste 3 måneder før afholdelsen.
Ved generalforsamlingen har medlemmer af foreningen taleret og stemmeret.
b) I år hvor sejlads om Meginbowlen ikke afvikles, bliver den ordinære generalforsamling afholdt på et af bestyrelsen fastlagt sted i Danmark.
e) På generalforsamlingen vælges der en bestyrelse på 3-5 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Kun medlemmer af foreningen, eller medlemmer af foreninger og repræsentanter fra skoler der ejer en eller flere Meginjoller, kan vælges til bestyrelsen.
f) Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og om nødvendigt kasserer. Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsgang.
g) Dagsordenen ved generalforsamlingen skal indeholde flg. punkter:
• Valg af dirigent og stemmetællere.
• Valg af referent
• Bestyrelsens beretning.
• Aflæggelse af regnskab.
• Fastsættelse af størrelsen af frivilligt kontingent
• Fastsættelse af sted for næste års Meginbowle.
• Behandling af indkomne forslag.
• Valg af bestyrelse.
• Evt. valg af 2 revisorer.
• Evt.
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen.
Bestyrelsen lægger indkomne forslag til generalforsamlingen på hjemmesiden senest 2 uger før generalforsamlingen.
h) Der kan ikke udstedes fuldmagter til generalforsamlingen.
i) Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af et flertal af medlemmerne eller 2/3 af bestyrelsen med 3 måneders varsel som ved ordinær generalforsaming..

§ 4. Medlemmer af foreningen, er de personer, der ejer én eller flere Meginjoller eller Stor Megin og samtidig er registreret i meginregistret på www.meginclub.dk. Stemmeberettigede er de personer, der står registreret som ejere eller kontaktpersoner i Meginregistret. Enhver person eller foreninger der ejer én eller flere joller har kun én stemme.

§ 5. a) Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.



 

Sidst opdateret d. 25-04-2018 19:40:21